Lone Hørslev - Fire samlinger

Fire digte - et fra hver af de fire samlinger

Fra Tak

Anderledes er det på landet
når ildfuglene sover og tidslerne
klynges op
med de lilla hoveder nedad
Så planter jeg mig
et staudebed og hælder
hvid maling ned
i rotternes gange
(det er en glimrende teknik)
i tanken
i al fald endnu en sommer
der lige så stille og roligt siver ud
så markerne må drænes og
de kunstige ænder sættes til
at lokke de levende til sig
igen




Fra Ærgerligt, ærgerligt

UDE I IKEA
har alle møblerne navne
Jeg har købt mig en klapstol
der hedder NICK
Nu står den ved siden af min seng
med dine krøllede boksershorts ovenpå

Jeg kunne se på dig hele natten -
Betragte dit sovende ansigt med samme
hemmelige beruselse
som en vindueskikker uden for en stue
hvor nogen sidder og spiller strippoker
næsten nøgne
      Jeg fryser og håber
      at du vil sige mit navn
i søvne, min krop
har samlet sig
omkring mine organer som et par
skælvende hænder omkring en
sommerfugl en
sommerdag SUK
      hjerte brist ikke, når du
puster ud så
ånder jeg ind. 




Fra Lige mig

Damen ved stoppestedet

En gammel
dame står og venter på bussen og heller
ikke hende kan jeg vide noget om,
Hun venter. På bussen (ikke på døden, gæk gæk).
Der er alligevel noget
ved den måde hun står og tripper så sjovt på
                     der får mig til at tænke på små dyr og dermed
på et hus der ligger laaaaaaaangt ude på landet, og
     dengang
en mand tog min hånd og sagde KOM VI LØBER
lige lukt
ind i vores eget skæve
skakspil af en historie, og på dengang
hvor jeg drak
vin for at glemme at jeg var en
dronning uden konge, et tårn uden
slot, et frit fald ud
af en døddrukken krop, og nu står jeg igen i mit køkken

og altså bare glor på en dame
der netop træder ind i en bus.

Spøgelserne i mit køkken er gamle.
Det nyeste i køkkenet er en elkedel.
Spøgelserne er særlige for mit køkken.
Elkedlen er ikke noget særligt -

Argh! Ensomhed er sådan et grimt lille ord
det
truer med at spise mine fødder.

Ensomhed er sådan et grimt lille ord
hver dag
truer det med at spise mine fødder.




Fra  Jeg ved ikke om den slags tanker er normale - Skilsmissedigte

Jeg bekæmper en trang til at
tjekke min mail for gud ved hvilken gang
i dag, ro på, ro på -
                   Jeg har fået et udstoppet egern. Nu
sidder det også og venter, det
stirrer bebrejdende
op fra sin kogle, vi venter på noget - fordi jeg følte mig fri.
Og inviterede en NY mand ud og nu-nu-nu er det for sent
for fanden, at trække håbet i land
igen, jeg er fanden, for fanden
og han smilede så sødt og rakte mig sin
lillefinger, se, han rakte mig sin hånd og hans arm
har lagt
en drøm hen over mine øjne. Et egern sidder her
ved siden af min pc, det har
en grankogle mellem sine poter. HENT POST, trykker jeg men
indbakken er stadigvæk tom. Bum-bumme-lum, det
spiser ikke mere, det er dødt. Egernet. Jeg klipper
halen af, og det er stadigvæk dødt, jeg klipper ørene af, og det er
stadigvæk dødt, det stirrer stadig
så bebrejdende
op
fra sin kogle, nå, ja, okay
jeg slukker.

Begæret.
Forstørrer bare det jeg ikke har.