SAM FLEISCHER
KRABBESANG
Som en sang
for det indre øre, som en sygdom mellem
mellemørets knogler. Det er sådan, de er her,
visionerne om fremtiden,
det er sådan vi oplever dem,
som en sprængt lever eller vener
perforeret af undersøiske huller,
vi falder igennem, når vi dykker
ned i kødets mystik,
som en sang fra krabber,
der æder os levende, mens vi leger
glatte ål i tidens gulvspand
af ubestemmelig, ramponeret
plastic.
(Fra Gnist. Gyldendal 1981)
HENRIK S. HOLCK
DER SKAL SÅ LIDT TIL
der skal så lidt til
se det bøjer sig med os
græsset i sydende damp med himlen
hudens ånd med en underlig lethed
så lidt så meget
uendeligt
lydene hakker sig igennem hinanden
strejfer forbi forsvinder afklares i stilhedens dråber
til blide efterklange i døgngryets hinde
der skal så lidt til
men se det bøjer sig jo med os
græsset i sydende damp med himlen
så stå op og fang dagen i dit ord
så stå op og se lidt
så lidt så meget
der skal så lidt til
og det er ubærligt
synet er vort skriftested
synger skriger
eller når dig
(Vi må være som alt. Borgen 1978)
PETER HUSS
HUSKER ALT
Husker alt engang var blødt
længes mod dig, hele din krop
al din ømhed
Blæsten synger i nat
Tror jeg på Gud
Tror jeg på din sangs frynser
Tror jeg på verdens løvefod
(Min vandkugle i venstre hånd. Gyldendal 1984)
Denne blog er en del af mit litterære forsæt for det næste års tid. Tiden til at få læst alt det skønlitterære jeg gerne vil er knap i dagligdagen, så nu hvor studiet bliver sat på standby et år, har jeg sat mig for, at det nu er blevet tid til at gøre et lidt mere 'struktureret' forsøg på, at komme igennem nogle af alle herlighederne. - Her ved en udfoldelse af elementer fra det lyriske univers med dets mange spændende aspekter. (http://mitmaalmedlitteratur2015.blogspot.dk/)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dén bog TRANSFORMATIONER dækker dårligt, hvilke bøger der foldes ud i firserne. Til eksempel udkom EPILOGEN til en Digtkres - LYSVÅGEN DAG / 1987 - nu har jeg udsendt omkring 40-41 digtsamlinger. Se iøvrigt www.ppetervindhuss.dk/ og www.sneblide.dk/ - ER SAM ( Henning ) Fleicher gået bort? Jeg kendte ham som en rar fyr i København - fik aldrig læst roman VENUS - var derimod på Digte GNIST - som Michael Strunge gav god anmeldelse i Gadeskriftet SIDEGADEN. Hvis du vil humle 80´ernes digtning - søg i FP Jac´s skriverier på bagsiden i Politiken Sommeren 1982 - Ulrikka S. Gernes´´ NATSVÆRMER - Juliane Preislers UDEN - og mine egne 4 prosastykker d. 2-3. Juni 1984 i DAGBLAD INFORMATION - i bog 2013 under banneret NÅLEKJOLEN. Det er substans det årti - OG BO GREEN JENSENS debutbog REQUIEM & MESSE - OG KLAUS LYNGGAARDs digte BEGÆR - OG MARTIN HALLs filosofibog GENOPBYGGELSEN ER STØRRE END SKABELSEN.
SvarSletDén bog TRANSFORMATIONER dækker dårligt, hvilke bøger der foldes ud i firserne. Til eksempel udkom EPILOGEN til en Digtkres - LYSVÅGEN DAG / 1987 - nu har jeg udsendt omkring 40-41 digtsamlinger. Se iøvrigt www.ppetervindhuss.dk/ og www.sneblide.dk/ - ER SAM ( Henning ) Fleicher gået bort? Jeg kendte ham som en rar fyr i København - fik aldrig læst roman VENUS - var derimod på Digte GNIST - som Michael Strunge gav god anmeldelse i Gadeskriftet SIDEGADEN. Hvis du vil humle 80´ernes digtning - søg i FP Jac´s skriverier på bagsiden i Politiken Sommeren 1982 - Ulrikka S. Gernes´´ NATSVÆRMER - Juliane Preislers UDEN - og mine egne 4 prosastykker d. 2-3. Juni 1984 i DAGBLAD INFORMATION - i bog 2013 under banneret NÅLEKJOLEN. Det er substans det årti - OG BO GREEN JENSENS debutbog REQUIEM & MESSE - OG KLAUS LYNGGAARDs digte BEGÆR - OG MARTIN HALLs filosofibog GENOPBYGGELSEN ER STØRRE END SKABELSEN.
SvarSlet