Søren Ulrik Thomsen - Rystet spejl

Tre af Søren Ulrik Thomsen - Han har så utrolig meget i sig denne herre.


Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa

Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa
hvor optagelserne til mine mareridt
som regel finder sted
men væk var vindeltrappen
de hemmelige døre og den bundløse kælder
og alting nu så luftigt, lyst og gennemrenoveret
at ikke engang spøgelserne
længere turde overnatte
og mit halvgamle legeme med sjælen på slæb
lignede et uhyrligt medicinsk præperat
i de stilfulde stuer
hvor en sval jazz svævede fra højtalerne
og brisen løftede de lette gardiner.


Selvom du stadig er smuk

Selvom du stadig er smuk
er det alligevel på en anden måde
end dengang vi dansede i regnen
og det skrøbelige kun var en del
af din skønhed
der sad som en syl i mit øje.
Men i dag hvor vi to
er mødtes tilfældigt
i Sølvgadekrydsets styrtende lys
og du står i din dejlige kjole
er skønheden omvendt
kun en del af din skrøbelighed
der ridser mit blik som et glasskår.


Ingen bliver halvtreds

Ingen bliver halvtreds
uden at være vågnet i et nattog
som uvist af hvilken grund holder stille
mens tankerne kredser om en person
der kort passerede ens liv
og forsvandt.
Sidder du under en stråhat et sted
og læser i ly af et æbletræ?
Eller ligger du fuld i en krøllet seng
mens en rotte pusler bag panelet?
Her river toget sig løs og standser digtet
før digteren falder for fristelsen
til at udsmykke det
med sentimentalitet og kynisme.