Rosen fra Lesbos
Jeg har fået denne rose af en ukendt kvinde
da jeg var på vej ind i en ukendt by.
- Og nu da jeg har været i byen
sovet i dens senge, spillet kort under dens cypresser
drukket mig fuld på dens tavernaer
og set kvinden komme og gå og gå og komme
ved jeg ikke længere, hvor jeg skal kaste den fra mig.
Overalt hvor jeg har været, hænger dens duft.
Og overalt hvor jeg ikke har været
ligger dens visne blade sammenkrøllet i støvet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar