UNDER BARKEN ER KØDET
Under barken er kødet og fibrene og de ædende insekter
under græsset er jord under jord er de døde og ormene
og mineralerne og springende kilder
under dagen er natten under morgenen det lyse had
og ulykkerne både fortidens og fremtidens og
to øjne der ser sig forvildet omkring for første gang
øjne der ligner chok i blåt og grønt og øjeblikkelig
tab af hukommelse gradvist seende op og ned frem og til siden
for at lære et sprog der kun vanskeligt reproduceres
i talløse dræbende timer vinter og sommer forår
og efterår med de smattede veje og ansigter
(Fra Hvæsende på mit øjekast. Gyldendal 1984)
Denne blog er en del af mit litterære forsæt for det næste års tid. Tiden til at få læst alt det skønlitterære jeg gerne vil er knap i dagligdagen, så nu hvor studiet bliver sat på standby et år, har jeg sat mig for, at det nu er blevet tid til at gøre et lidt mere 'struktureret' forsøg på, at komme igennem nogle af alle herlighederne. - Her ved en udfoldelse af elementer fra det lyriske univers med dets mange spændende aspekter. (http://mitmaalmedlitteratur2015.blogspot.dk/)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar