onsdag den 14. januar 2015

Ole Sarvig - MENNESKE TIL MENNESKE - En digtkreds

Et digt bliver til to i dag.

TAVSHED

Nu blomstrer telefonen 
med klokkernes sølvduske
ud over landet.

Og byens mægtige skumrende savskæreri
ligger ved havet.
De, der går ind til kontorenes øde,
hører remsuset.
(Folk gik bag lågerne
ved vintertid,
og kom igen i sommerens blege dage ...)

Kæruld, - kæruld vokser i moserne
til vore hænder.
I kæruld skjuler jeg min stemme.

For du er tavs.



TIMESKIFTE

Storm brød ind
over alle kyster
med hvide tænder
i månenætter
og åd af landet.

Og klokken gik til to, til tre,

da ro ... flød ud
over alle kyster
af hvide lænder
i månenætter
og sank i havet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar