Natlig overfart
Aldrig før var der saa kort imellem ordene.
Aldrig før var alt saa nær ved at ske.
En haand rakt frem var nok.
Men vores hænder gled forbi hinanden,
stille følende sig frem
som blinde færger i taagen.
Vi mødtes aldrig helt,
selv om smil og summende længsler
havde beredt os begge.
Nu svimler lyset.
Møder du mig ogsaa her, hvor berberis og kvæde
stivner mellem vendte havemøbler?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar