Søren Ulrik Thomsen - City Slang - Digte

I dag bliver et digt til flere - Søren Ulrik Thomsen har så meget på hjertet


Kunne min skrift

Kunne min krop drive ud i min skrift
kunne ordene sejle fra hændernes hud
fylde mit rum og pumpe i luften
som blodet der svimler i kroppens lykke
og styrter i årenes skakter.



Huskerens kærlighedsdigt

fortæl mig
intet
om dig

men
sid under de grå træer i parken, stå i åbningen mellem de
to rum, læg hænderne mod ruden i Trans Europ Express,
sov i det krøllede sengetøj, skriv på det hvide papir, drik
af kopper og glas, tag vand i dit ansigt, forsvind med bus-
sen, gå over en bro.



Mange

Jeg har skrevet mange ord
og flere vil komme

de ligger under ristene langs fortovene
de ligger i containerne og bag murenes revnede maling

jeg har tilbragt mange nætter i mange rum
og flere vil komme
mange nætter, mange rum

nætterne falder fra himlen
knuses som bomber mod baggårdens asfalt
deriver som støv mod mit rum

på min ryg sidder årene
stirrer
på ord der fra pennens aølvnæb
spreder sig vildt i rummenes sorte støv.



Amsterdam

Det rådne vand kryber gennem kanalerne.

Jeg læner mig mod rækværkets grønne sten
øjnene skinner
og følger vandets langsomme skred

jeg kan ikke længere huske
hvad og til hvem jeg skal skrive

på rækværket skriver jeg:
jeg

er

i

Amsterdam.



Vi danser i mørket

Ansigtet åbnes og lukkes
under hårenes svedige tråde
ansigtet griner og vrænger
bag hårenes flyvende strimler
fra loftet pisker azurblå regn
over de lette kroppe,
danser i mørket mens huset sover -
tungt på de kolde fliser.